Service af Mercedes – vi tager professionelt hånd om din bil

En Mercedes er en klassiker, når det kommer til et stabilt og stilfuldt køretøj. Som Mercedes-ejer er det særdeles afgørende at være på forkant med eventuelle småskavanker og vedligeholdelse af bilen, så du får mest mulig glæde af den i længst tid. Her kommer Ketner ind i billedet. Uanset bilens alder og model, har vi det rette udstyr til at servicere din Mercedes. 

Hos Ketner har vi autoværksteder rundt omkring i Jylland og på Fyn. Du finder os i Herning, Holstebro, Aalborg, Aarhus, Kolding og Odense. På alle værksteder har vi et helt team af Mercedes-specialister, der er lige så vild med det klassiske bilmærke som dig. Vi har mange specialer samlet under ét tag, og flere af vores teknikere har specialiseret sig i Mercedes, og kender således bilerne til fingerspidserne. Der er derfor ingen risiko for, at vi ikke kan klare enhver opgave, vi møder. Vores teknikere står klar til at tage godt imod dig, når du ankommer på et af vores værksteder og guider dig efter alle kunstens regler.

Lad os tage os af serviceeftersynet med det samme

Vi vil gerne betjene dig hurtigst muligt, så vi forsøger altid at se på din bil med det samme. Hos Ketner skal en service af Mercedes være så nem som muligt for dig. Derfor fejlfinder og diagnosticerer vi problemet hurtigt, så du ved, hvad du står over for og hvilke muligheder, du har.

Kræver det en større reparation, er vi naturligvis nødt til at beholde din bil på vores værksted. For mange er det helt umuligt at undvære sin bil, selv i korte perioder, hvilket vi har fuld forståelse for og derfor tilbyder vi dig også en gratis lånebil, så du hurtigt kan komme videre.

Du beholder din fabriksgaranti ved service af Mercedes hos os

Mange af vores teknikere er efteruddannede systemteknikere ved Bosch Danmark, som er en anerkendt uddannelse i branchen. Der er rigtigt mange dele i en Mercedes, der er udviklet af Bosch, og dermed er vores viden omkring Mercedes meget stor. Vores teknikere har en stor generel viden og er eksperter i at betjene det avancerede udstyr, vi har på vores værksteder. Din bil er med andre ord i sikre, kompetente hænder hos os.

Hos Ketner bevarer du din fabriksgaranti, når du får lavet serviceeftersyn hos os. Vi udfører nemlig vores arbejde helt efter fabrikkens forskrifter, så du får et stempel i servicebogen både elektronisk og fysisk, når vi har kigget på din bil. Vi reparerer naturligvis også altid din bil med reservedele, der matcher den kvalitet, som din bil er leveret med. Ketner er et godt alternativ til mærkeværksteder og med konkurrencedygtige priser.

Mere end bare endnu et værksted

Hos Ketner er vi glade for den positive respons, vi modtager fra vores kunder. Som før nævnt både på nettet, men også i den daglige snak med vores kunder, erfarer vi, at vores tilgang til både arbejdet med bilerne, men også vores væremåde og omgang med kunderne, er noget der bliver lagt mærke til og som gør, at folk kommer igen, når vi først har hjulpet dem. Vi har altid tid til vores kunder og møder folk med et smil på læben, da vi ønsker at vores kunder skal føle sig velkomne, uanset hvem de er og hvad de kommer med. 

Har du blot brug for at aflevere bilen og hente den igen, når den virker, kan dette sagtens lade sig gøre – dog tager vi os også gerne tiden til at sætte dig ind i hvad der er blevet gjort ved bilen, en gennemgang af forløbet hos os og kommer gerne med anbefalinger til videre vedligehold. Det er som sagt helt op til dig, vi ønsker bare at gøre din oplevelse med vores værksted og personale til noget, hvor du føler dig mødt og at du selvfølgelig ønsker at komme igen, hvis det skulle blive nødvendigt en anden gang. Ønsker du at få en serviceaftale hos os, er det også en oplagt mulighed. 

Nedenfor kan du se hvilke services, der kendetegner alle vores værksteder:

Professionelt

Nyeste og mest avancerede udstyr indenfor autobranchen.

Altid gratis lånebil

Vi har en bil klar til dig, så du er kørende, mens din bil er på værksted.

SOS Vejhjælp

Gratis vejhjælp efter 1. serviceeftersyn

Ingen ventetid

Her får du hurtig service, så du ikke skal undvære din bil i længere tid.

Hvorfor benytte dig af vores værksted?

Du skal benytte vores værksted til din Mercedes, fordi vi først og fremmest er stolte af vores arbejde. Hver dag bestræber vi os på at levere det bedst mulige resultat. Det fortjener både du og din bil. Længere er den sådan set ikke. Og hvis du har lyst til at få syn for sagn, kan du starte med at gå ind på Trustpilot og se, hvordan folk i al almindelighed synes, at vi lever op til dét høje ideal. Det er vi naturligvis stolte af, men det giver os også blod på tanden ift. at fortsætte det gode arbejde og få flere glade kunder.

Giv din Mercedes den bedste service

Lyser en lampe i instrumentbrættet, eller er det blot tid til det årlige serviceeftersyn af din Mercedes? Eller trænger du til en påfyldning eller udskiftning af olien? Vi sørger for, at bilen hurtigt kører som smurt igen. Bosch er verdens største underleverandør til bilindustrien, og vi har adgang til et meget stort program af reservedele i bedste kvalitet og branchens bedste og mest avancerede testudstyr.

Vi tilbyder dig blandt andet:

  • Dækskift
  • Rudeskift
  • Serviceeftersyn
  • Fejldiagnosecenter
  • Softwareopdatering
  • To års gratis vejhjælp

Kontakt os gerne, før du besøger os. Så er vi klar til hurtigt at hjælpe dig. Du finder vores værksteder i Aalborg, Kolding, Herning, Holstebro, Aarhus og Odense.