Vores historie

Ketner er en sammenlægning af to firmaer, Nordjysk Diesel-Elektro og det gamle anerkendte Ketner og har i dag autoværksteder i Aalborg, Aarhus, Holstebro, Herning, Kolding og Odense, og vi er stadig Danmarks største dieselleverandør og -specialist. Det er en historie, vi er stolte af, og som hver dag gør, at vi arbejder dedikeret for fortsat at være forrest i feltet på vores mange specialområder.

Vi råder over Danmarks stærkeste dieselteam. Vi har dieselteknikere, der løser problemer med dyser og pumper og andre dieselkomponenter. Derudover har vi landets største og mest velassorterede diesellager, hvilket sikrer dag til dag-levering af alle komponenter.

I dag er vi naturligvis meget mere end bare et dieselhus. Vi tager os af biler og køretøjer af alle forskellige slags, hvor vores historie, vores topmoderne udstyr og vores mål om at være blandt de bedste i branchen kommer alle danske bilejere til gode.

Ketners historie

1904

stifter cykelsmed Axel Ketner firmaet Axel Ketner. Firmaet blev fra starten forhandler af mærket Lucas, der på den tid fremstillede karbid- og olielygter, som de eneste i Danmark.

1931

ansætter Axel Ketner sin 17-årige nevø Poul Ketner.

1938

afgår Axel Ketner ved døden som 59-årig af blindtarmsbetændelse. Poul Ketner viderefører som 24-årig forretningen, der nu har 17 ansatte.

1946

får Axel Ketner eneforhandling af CAV (dieseludstyr og kraftige elektriske anlæg) og Girling (bremser og støddæmpere).

1954

fejres 50 års jubilæum.

1956

den 2. januar åbnes den første filial i Holstebro.

1962

åbnes afdelingen i Aalborg.

1968

flytter virksomheden til et nyt stort domicil i Glostrup.

1971

åbnes afdelingen i Århus.

1979

fejres 75 års jubilæum, og der findes nu 12 afdelinger fordelt rundt omkring i Danmark.

1992

omdannes selskabet til et A/S fra at have været et personligt ejet selskab siden starten i 1904.

2000

afgår Poul Ketner ved døden og Lars Ketner tiltræder som direktør.

2004

fejres 100 års jubilæum.

2008

er virksomheden hårdt ramt økonomisk, og Lars Ketner begynder at lukke afdelinger ned. Det rammer Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Haderslev, Horsens, Næstved, Odense og Padborg.

2010

tiltræder Søren Ketner Fussing som direktør, og Lars Ketner træder ud af firmaet.

2012

den 1. november går selskabet konkurs.

2012

opkøbes selskabet af I.M. Jensen & Bache.

2014

overtager Nordjysk Diesel-Elektro det velkendte firma Ketner pr. 1/4. Ketner har afdelinger i Aalborg, Århus, Holstebro og Hedehusene. Ketner beholder navnet, men er nu en del af Nordjysk Diesel-Elektro. Det nye selskab har nu i alt 60 ansatte og er landets største dieselleverandør.

2015

nomineres Nordjysk Diesel-Elektro og Ketner i kategorien årets værksted i Danmark af Auto Awards: Autobranchens årlige prisuddeling, der afholdes i Cirkusbygningen i København.

2016

overtager Nordjysk Diesel-Elektro elektroværkstedet TJ Auto-El pr. 1/4. Afdelingen i Herning får naturligt navnet Ketner Herning. Firmaet nærmer sig samlet en medarbejderstab på 70.

2019

overtager Nordjysk Diesel-Elektro Aunetto i Kolding. Afdelingen får navnet Ketner Kolding, og firmaet har nu en samlet medarbejderstab på ca. 85.

2020

skifter Nordjysk Diesel-Elektro navn til Ketner Aalborg.

2024

Januar 2024 overtager Ketner det velrenommerede autoværksted Byrgesen Auto i Odense, der skifter navn til Ketner Odense

Nordjysk Diesel-Elektros historie

1959

stifter Søren Larsen, i folkemunde kaldet ``Diesel-Søren``, Nordjysk Diesel-Elektro ApS på Gøteborgvej i Aalborg. Firmaet blev fra starten Lucas- og CAV-servicestation. Foruden Søren Larsen selv var der ansat to svende og en lærling.

1965

omdannes selskabet til et A/S.

1968

flyttes i nye lokaler på Hjulmagervej i Aalborg, lokalerne hvor vi har til huse i dag. Firmaet har nu 16 ansatte og en stor, solid kundekreds.

1972

opsiges kontrakten med Lucas, og Nordjysk Diesel-Elektro bliver i stedet Bosch Serviceværksted.

1984

fejres 25 års jubilæum.

1986

sælger Søren Larsen virksomheden til Jens Kjeld Haals, som har været ansat i virksomheden i 22 år.

2000

indgår Jens Kjeld Haals samarbejde med Torben Hansen.

2004

overtager Torben Hansen virksomheden efter Jens Kjeld Haals.

2009

kåres Nordjysk Diesel-Elektro som årets Bosch Car Service-værksted. Samme år som virksomhedens 50 års jubilæum fejres.

2011

kåres Nordjysk Diesel-Elektro igen som årets Bosch Car Service-værksted. Samme år som et nyt 710 kvadratmeter stort testcenter tilbygges.

2014

overtager Nordjysk Diesel-Elektro det velkendte firma Ketner pr. 1/4. Ketner har afdelinger i Aalborg, Århus, Holstebro og Hedehusene. Ketner beholder navnet, men er nu en del af Nordjysk Diesel-Elektro. Firmaet har nu i alt 60 ansatte og er landets største dieselleverandør.

2015

nomineres Nordjysk Diesel-Elektro og Ketner i kategorien Årets værksted i Danmark af Auto Awards: Autobranchens årlige prisuddeling, der afholdes i Cirkusbygningen i København.

2016

overtager Nordjysk Diesel-Elektro elektroværkstedet TJ Auto-El pr. 1/4. Afdelingen i Herning får naturligt navnet Ketner Herning. Firmaet nærmer sig samlet en medarbejderstab på 70.

2019

overtager Nordjysk Diesel-Elektro Aunetto i Kolding. Afdelingen får navnet Ketner Kolding, og firmaet har nu en samlet medarbejderstab på ca. 85.

2020

skifter Nordjysk Diesel-Elektro navn til Ketner Aalborg.

2021

kåres Ketner Aalborg for 3. gang som årets Bosch Car Service-værksted

2022

bliver Ketner Aarhus en del af Bosch Car Service