Maksimal tryghed til din el- eller hybridbil – til o kr.

Ketners Loyalitetsaftale giver dig ekstra sikkerhed med op til 12 års batteridækning, faste rabatter og synlige fordele ved salg. Aftalen koster 0 kr. og kræver blot at du bruger Ketner som din faste værkstedspartner. Bruger du os ikke som værksted, ophører den ekstra batteridækning helt automatisk.

Ketner Loyalitetsaftale

Med Ketner Loyalitetsaftale får du eksklusiv adgang til udvidet batteridækning og en lang række fordele, der styrker både bilens drift og gensalgsværdi. Vi belønner din loyalitet med 4 års ekstra batteridækning fra fabriksgarantiens udløb, teknisk prioritering, økonomiske fordele og ekstra tryghed.


Tryghed med 4 års ekstra batteridækning
Med aftalen får du 4 års ekstra dækning på højvoltsbatteriet eller op til 220.000 km – alt efter hvad der kommer først. I praksis betyder det, at mange kunder opnår 12 års tryghed, afhængig af bilmærke og servicehistorik. Batteridækningen i Loyalitetsaftalen starter, når bilens fabriksgaranti på batteriet udløber.
For sammenligningens skyld kan et nyt højvoltsbatteri til en Mercedes EQB 350 4Matic koste ca. 183.340 kr. + montering og til en Tesla Model Y Long Range ca. 138.985 kr. + montering.

Øg muligheden for merværdi ved videresalg
Loyalitetsaftalen følger bilen ved ejerskifte frem til bilens næste ordinære service. En eventuel ny ejer tilmelder sig nemt via vores hjemmeside – og Loyalitetsaftalen fortsætter. Det betyder, at bilen bevarer sin udvidede dækning. En bil med dokumenteret service og batteridækning er et stærkt salgsargument, der skaber tillid og økonomisk tryghed hos køberen

10-15 % rabat på timeløn ved reparation & udvalgte sliddele
Som loyal kunde får du også økonomiske fordele. Vi giver dig 10 % rabat* på både timeløn og udvalgte sliddele – når du får udført en reparation på et af vores værksteder. Sliddele, hvor vi tilbyder dig rabat: bærearme, bøsninger, bremseskiver, støddæmpere, sporing, trækaksler, bremserør, bremseklodser og bremseslanger.

*15 % rabat eksklusivt for Tesla-ejere
Som Tesla-ejer har du mulighed for at få ekstra rabat på sliddele beskrevet ovenfor, da Ketner er Danmarks største reparatør på det frie eftermarked af Teslabiler. Derfor er vi i stand til at købe stort ind, hvorfor vi kan opnå bedre rabatter, som kommer dig til gode. 

Kom forrest i køen, hvis behovet opstår
Med en Loyalitetsaftale hos Ketner springer du automatisk frem i køen. Vi prioriterer dig og din bil på alle vores værksteder.

Gratis synstjek
Er det tid til syn? Så får du også gratis synstjek og kørsel til syn som en del af aftalen (du betaler kun synsgebyr). Vi gennemgår bilen og sikrer, at den er klar til at gå igennem syn uden problemer – og uden ubehagelige overraskelser. Skulle der være anmærkninger, kontakter vi dig naturligvis, så du kan tage stilling til om vi skal udbedre.

Gratis hjulskifte
Booker du hjulskifte i forbindelse med service eller bremserens, så giver vi selve hjulskiftet gratis. Desuden afhenter vi dine dæk u/b ved indgåelse af Loyalitetsaftalen og opbevarer hjulene gratis indtil første hjulskifte.

*Der kan forekomme undtagelser, hvor vi ikke kan tilbyde rabat på en given reservedel, men det vil høre til sjældenheder.

Elbilens største og dyreste komponent – hvad sker der, når batteriet svigter?

Højvoltsbatteriet er bilens hjerte – og også den dyreste komponent at udskifte eller reparere. Som bilen bliver ældre, stiger risikoen for batteriproblemer markant. Når garantien udløber, kan selv mindre fejl i batteriet medføre uventet høje regninger, fordi reparation ofte kræver specialværksteder, avanceret diagnose og i nogle tilfælde udskiftning af hele batterimoduler. I takt med at bilen ældes stiger risikoen for slid og ubalancer i battericellerne, reservedele og ekspertise kan blive svære at finde og reparation kan koste mange titusinde kroner – eller overstige bilens værdi.

Derfor har vi skabt Ketner Loyalitetsaftale – din tryghed, når bilen bliver ældre

Følgende punkter skal opfyldes for at din bil kan blive en del af Loyalitetsaftalen:

  • Aftalen skal oprettes inden din bil fylder 5 år for fuld dækning på højvoltsbatteriet. Oprettes aftalen mens bilen er mellem 5-6 år er der en egenbetaling på 50% af batterireparationen. Oprettes aftalen fra 7+ år kan du benytte aftalen med undtagelse af dækning på batteriet.
  • Aftalen kan indgås for følgende el- og hybridbiler:
    Audi, BMW, Citroén, Cupra, Mercedes, Skoda, Tesla, Ford, Hyundai, Kia, Peugeot, Porsche og VW. Kører du et andet mærke? Udfyld gerne formularen og så vurderer vi muligheden og vender hurtigt tilbage.

Krav til din bil for at holde batteridækningen aktiv:

  • For løbende at forblive omfattet af Loyalitetsaftalens dækning af højvoltsbatteriet skal Ketner være din faste værkstedspartner. Det betyder at alle* typer service, reparation, skadearbejde, hjulskifte og vedligehold skal udføres på et af Ketners værksteder. Det sikrer, at vi har det fulde overblik over bilens historik. Benyt frit det Ketner-værksted, der passer dig bedst.

    *Vi accepterer brug af andre værksteder i følgende tilfælde: garantiarbejde, skadearbejde hvor Ketner ikke har en aftale med forsikringsselskabet, nedbrud under ferie og pludselig punktering.

Hvornår træder batteridækningen i kraft:

  • Når bilens fabriksgaranti på højvoltsbatteriet eller andet dækning udløber, træder Ketners Loyalitetsaftale i kraft. Den forlænger dækningen med 4 år eller 220.000 km., alt efter hvad der kommer først. Dækningen omfatter defekter relateret til materiale og arbejdskraft i følgende komponenter i højvoltsbatteriet: cellemoduler, batterihus, køleelementer og stik til batterimodulerne. I praksis betyder det, at mange kunder opnår 12 års tryghed, afhængig af bilmærke og servicehistorik.
    NB: Ønsker du at benytte batteridækningen, beslutter Ketner, om reparation eller udskiftning sker, og hvilke dele der benyttes (nye, brugte eller istandsatte).

Hvornår træder loyalitetsaftalens øvrige fordele i kraft:

  • Øvrige fordele i aftalen gælder straks – altså fra du har modtaget dit medlemsbevis.

Betingelser ved brug af batteridækningen:

  • Loyalitetsaftalens skal have været aktiv i 12 måneder.
  • Batteriets kapacitet skal være under 65 %.
    Ketner foretager vurderingen, herunder valg af målemetode og reservedele.
  • Bilen skal være serviceret i henhold til bilproducentens forskrifter forud for tilmelding til Loyalitetsaftalen.
  • For Tesla-køretøjer gælder anbefalinger om regelmæssig service for at sikre bilens drift og sikkerhed. Efter tilmelding til Loyalitetsaftalen skal Tesla-ejere derfor følge Ketners egne serviceforskrifter, som fremgår her: https://ketner.dk/forside-tesla-service-fast-pris/. Da elbiler anvendes forskelligt, accepterer vi en serviceoverskridelse på op til 4 måneder eller 5.000 km pr. gang ift. Tesla.
  • Loyalitetsaftalen kan ikke kombineres med andre rabataftaler, fastpriser eller kampagner hos Ketner.

Opsigelse og ændringer:

  • Såfremt du ikke har overholdt betingelserne, kan Ketner opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Ketner forbeholder sig retten til på et hvert tidspunkt, med en måneds varsel, at ændre vilkårene i aftalen. Væsentlige ændringer adviseres på mail.
  • Du kan desuden til enhver tid afmelde dig Loyalitetsaftalen. Bruger du ikke Ketner som dit faste værksted eller overholder betingelserne, så frafalder de 4 års ekstra dækning helt automatisk.

Beskyt din elbil – og din økonomi; tilmeld dig Loyalitetsaftalen i dag

    Op til 12 års dækning / 220.000 km

    Få ro i maven med op til 12 års / 220.000 km dækning på højvoltsbatteriet

    Fortsat dækning ved ejerskifte

    Loyalitetsaftalen fortsætter ved ejerskifte, så længe ny ejer tilmelder sig

    Rabat på værkstedsbesøg

    Vi tilbyder rabat på sliddele og timeløn

    Fortrinsret på alle værksteder

    Kom foran i køen hos alle Ketner-værksteder

    Gratis Synstjek

    Vi tjekker bilen og kører den i synshal - du skal kun betale synsgebyret.

    Sådan gør du, når du vil gøre brug af Loyalitetsaftalen

    Når du vil benytte dig af din loyalitetsaftale, ringer du blot og booker tid eller sender os en mail. Oplys om problemet eller dit ønske samt bilens reg.nr., og vi vil sørge for at din bil prioriteres hurtigst muligt. Vælg den afdeling du foretrækker fra listen nedenfor.