Professionel radarkalibrering og justering af kameraer

Blandt alle de elektroniske systemer, der findes i mange moderne biler, findes radarer og kameraer, der hjælper dig med at køre din bil trygt og sikkert. Disse enheder kan for eksempel hjælpe dig med at bedømme afstande, når du skal parkere, og sørger for at minimere risikoen for endnu større ulykker. Med så vitale funktioner er det vigtigt at sikre sig, at teknologien er up-to-date og fungerer efter hensigten.

Næsten alle nyere biler har fabriksmonteret kamera i forruden og raderer i kofanger. De er udstyret med førerassistsystemer, som er et omfattende system af højfølsomme sensorer, der hele tiden overvåger bilens omgivelser. Når du får os til at hjælpe dig med at foretage en kalibrering af din bil, sikrer du dig dermed, at din og ikke mindst dine passagerers sikkerhed er i højsædet. Det er også en af grundene til, at vores værksteder altid er fuldt udstyret med værktøjer til at foretage de lovmæssige og sikkerhedsmæssige kalibreringer af din bil.

Korrekt kalibrering af radar og kamera – for din sikkerheds skyld

Når du får skiftet din forrude på din bil eller lavet en skade på nogle bestemte karosseridele, er det vigtigt, at du vælger et værksted med professionelt udstyr til at justere radar, kamera og sensorer efter fabrikkens forskrifter. I takt med at moderne biler i dag bliver mere og mere højteknologiske, stiger de faglige krav til autoværkstederne naturligvis også. Derfor er det en af mange fordele at gå direkte til fagspecialisterne, når der er problemer med din bil.

Hos Ketner sætter vi en ære i at holde hele vores arsenal af værktøjer til diagnosticering og kalibrering af essentielle sensorer, kameraer og radarer på forkant med den hastige udvikling. Det gælder både med hensyn til intelligent assisterende teknologi og den vitale trafiksikkerhed. Selv små unøjagtigheder i indstillingerne kan have alvorlige følger. Derfor garanterer vi selvfølgelig altid for korrekt kalibrering og opdatering af den seneste software direkte fra fabrikken, når der laves skadesreparationer af din bil.