Om Ketner Kolding

Ketner Kolding er et moderne autoværksted med stærke kompetencer inden for service, reparation, fejlfinding og mere specialiserede tekniske opgaver. Her hjælper vi både med den almindelige vedligeholdelse af bilen og med de fejl, hvor det kræver mere end standardfejlfinding at finde den rigtige løsning.

Elbiler fylder i dag en stor del af Ketners arbejde, og vores teknikere i Kolding arbejder løbende med service, diagnose og reparation af el og hybridbiler. Det gælder blandt andet fejl på opladning, high voltage systemer, batterier og andre elektriske komponenter, hvor korrekt udstyr og den rette tekniske viden er afgørende.

Ketner har rødder i Nordjysk Diesel Elektro og det oprindelige Ketner, som gennem mange år var blandt branchens tekniske spydspidser. Den ambition er stadig en vigtig del af den måde, vi arbejder på. Vi investerer løbende i uddannelse, specialværktøj, testudstyr og ny viden, så vi kan være forrest på de områder, hvor bilteknologien udvikler sig hurtigst.

Som kunde hos Ketner Kolding får du samtidig adgang til hele Ketners specialistmiljø. Vores teknikere deler erfaringer, viden og løsninger på tværs af værkstederne, og når en opgave kræver særlig ekspertise, kan vi trække på specialister fra resten af organisationen. Det er også en af grundene til, at andre værksteder søger hjælp hos Ketner, når en opgave bliver for kompleks.

Vi arbejder på tværs af bilmærker og drivlinjer og hjælper både med benzin, diesel, hybrid og elbiler. Fælles for arbejdet er en grundig teknisk tilgang og et mål om at finde den løsning, der giver bedst mening for bilen og kunden.

Ketner Kolding er derfor både dit lokale autoværksted og en del af et større specialistmiljø med stærke kompetencer inden for elbiler, avanceret diagnose og moderne bilteknologi.