Søg læreplads hos Ketner og bliv udlært som en af Danmarks bedste

Vil du lære faget dér, hvor el- og hybridbiler er hverdag, udstyret er toptunet – og lærlinge bliver taget seriøst? Hos Ketner bliver du en del af et team med høj faglighed, fede opgaver og en kultur, hvor vi hjælper hinanden – og har det sjovt imens. Vi har øje på fremtiden, og på menneskerne der skal løfte den!

Fordele der kan mærkes som lærling hos Ketner

  • +10 kr./time i måneden hvis du ikke har haft sygedage i måneden (gælder alle lærlinge hos Ketner).
  • Fleksibel arbejdstid efter ca. 6 måneder med stabil indsats.
  • Sundhedssikring og pension
  • Fredagsmorgenbrød (og kage 😋) – vi hygger lidt ekstra om fredagen, og er generelt gode til at fejrer succeser og højtider.
  • “Mak dine egne projekter” – du må gerne skrue på din egen bil efter aftale. Vi bakker op om nysgerrighed og lysten til at blive endnu dygtigere.
  • Starterpakke – højkvalitets værktøjssæt ved opstart
  • Kurser & certifikater betalt af os – elbil/højvoltskurser, F-gas, førstehjælp, svejsning eller hvad der måtte være brugbart for netop dig
  • Unge kolleger og stærk holdånd – det skal være sjovt at gå på arbejde.

Hvor er din interesse størst?

Hos Ketner får du ikke bare en læreplads – du får en plads i fremtidens værksted.
Vi er blandt landets førende inden for el- og hybridbiler og arbejder hver dag med ny teknologi, avanceret testudstyr og komplekse reparationer. Som lærling bliver du en del af et fællesskab, hvor vi deler viden, udvikler os og giver plads til ambitioner.
Du får en stærk grunduddannelse og mulighed for at specialisere dig i netop det, du brænder for. Vi hjælper dig gerne med at finde den retning, der passer bedst til dig – og som stiller dig stærkest, når du er færdiguddannet.

Lærling som mekaniker

Her får du hænderne helt ned i teknikken og lærer at forstå bilens hjerte.
Du arbejder både med klassiske reparationer og moderne el- og hybridteknologi, hvor præcision og fejlfinding er i centrum.

Du kommer til at:
- Servicere og reparere personbiler – inkl. el og hybrid
- Fejlsøge og diagnosticere mekaniske og elektroniske problemer
- Arbejde med bremser, affjedring, styrtøj, motor og batteri
- Klargøre biler til syn og møde kunder i dialogen om deres bil

Som mekaniker hos Ketner får du en bred faglighed og erfaring, der åbner døre til både specialværksteder, testcentre og fremtidige teknikerroller.

Lærling som pladesmed/karosseritekniker

Her handler det om præcision, håndværk og nytænkning.
Du arbejder med alt fra små buler til avancerede karrosseriskader – og lærer at forme, rette og samle biler, så de står som nye igen.

Du kommer til at:
- Reparere og genopbygge karrosserier efter skader
- Udrette og udskifte pladedele på både el- og fossilbiler
- Svejse, lime og arbejde med nye materialer som aluminium og komposit
- Forberede lak, montere dele og måle op med avanceret udstyr

Der er enorme muligheder for dygtige karosseriteknikere. Branchen mangler folk, og dine færdigheder kan føre til alt fra forsikringsskader og specialopbygninger til eget værksted.
Kort sagt: du bliver en uundværlig del af fremtidens bilverden.

Hør hvorfor de 3 gutter her har valgt en læreplads hos Ketner

FAQ

Overenskomstmæssig lærlingeløn +10 kr./time i måneder uden sygefravær.
Ja, du må hellere end gerne dygtiggøre og være nysgerrig på egen bil - som udgangspunkt 3 gange om ugen, efter aftale med værkfører.
Det afhænger af dig og dine mål. Du kan enten vælge BOSCH Car Service-linjen på Skjern Tekniske Skole eller din nærmeste tekniske skole – det aftales sammen med din værkfører, så det passer til dine ambitioner, ønsker og drømme.
Typisk efter ca. 6 måneder ved stabil indsats.

Karriere efter læretiden?
Målet er naturligvis, at du bliver hos os!

Klar til næste skridt?

Skriv eller ring til os – så tager vi en snak.

Mj@ketner.dk
+45 28300427

Husk at fortælle:

Hvilken afdeling/by du ønsker læreplads i
Hvilket spor du går efter: mekaniker eller pladesmed/karosseritekniker
Dine interesser (fx el/hybrid, fejlfinding, karrosseri, testcenter
Kort om dig selv

Er du i tvivl om retning?
Skriv eller ring alligevel – vi hjælper dig med at vælge det spor, der passer bedst til dine mål.