Specialist i skift af gløderør og dyser

En af vores helt store specialer er udskiftning af gløderør og dyser på dieselbiler. Mere specifikt er vi specialister i at afmontere besværlige og fastsiddende dyser, gløderør samt knækkede bolte. Vi har mange års erfaring og råder over markedets mest moderne specialværktøj til at tage sig af denne slags opgaver med. Faktisk har vi udviklet meget af vores værktøj selv på baggrund af vores mange års erfaring med reparationer.

Så mangler du en erfaren specialist i dyser og gløderør, er det helt sikkert os fra Ketner, du skal have fat på. Kontakt os med det samme – vi udskifter gløderør og dyser helt uden ventetid.

Mobil specialist-service af gløderør og dyser

Vi kører ud i hele Jylland med vores servicevogn og hjælper værksteder og autoforhandlere, som i stigende grad oplever problemer med gløderør og dyser på dieselbiler og lignende. Førhen var et nyt topstykke ofte den eneste bekostelige løsning på problemet – en løsning, der let løb op i flere tusinde kroner. Men nu er der heldigvis kommet et alternativ. Et alternativ, som til glæde for dig er en langt billigere løsning. Med en professionel udskiftning af gløderør af en af vores tekniske specialister slipper du for selv at skulle ud i tvivlsomme gør det selv-løsninger. Vi klarer let skiftet for dig på værkstedet, hvor vi har den viden og det know-how, der skal til, når dine gløderør skal udskiftes.

Få os til at hjælpe dig med at skifte gløderør på dit lokale Ketner-værksted

Den hurtigste og billigste måde at få udført opgaven på er at aflevere bilen på vores værksted, hvor vi så løser problemet. Men hvis du er så uheldig, at din bil ikke kan køre, arrangerer vi det sådan, at vi kommer ud til dig med vores servicevogn. Har du en bil, hvor dyser eller gløderør sidder fast? Så kontakt os – vi hjælper gerne og er altid klar med professionel og personlig vejledning, der tager udgangspunkt i dig og dit køretøj.

Professionelt

Nyeste og mest avancerede udstyr indenfor autobranchen.

Altid gratis lånebil

Vi har en bil klar til dig, så du er kørende, mens din bil er på værksted.

SOS Vejhjælp

Gratis vejhjælp efter 1. serviceeftersyn

Ingen ventetid

Her får du hurtig service, så du ikke skal undvære din bil i længere tid.

Tegn på at dine gløderør trænger til at blive skiftet

Der findes en række typiske ting, der indikerer, at dine gløderør trænger til at blive skiftet med det samme. En af dem er, at bilen har vanskeligt ved at starte. Det er et af de mest tydelige tegn på, at dine gløderør er ved at være slidte eller decideret beskadigede. Et beskadiget gløderør varmer ikke dieselmotoren tilstrækkeligt op til at kunne tænde motoren. Så hvis der ikke er problemer med tilførslen af brændstof eller batteriet, er gløderørene sikkert problemet.

Et typisk problem med biler, der kører på diesel

Da gløderørenes funktion har en direkte effekt på brændstoføkonomien for dieselmotorer, kan det også være en god ide at få undersøgt dem, hvis du oplever, at du ikke kører lige så langt på literen, som du burde. På vores værksteder er vi naturligvis i stand til at diagnosticere problemet med vores arsenal af topmoderne udstyr – og ofte kan din brændstoføkonomi blive mærkbart bedre blot ved at skifte gløderørene.

Vi har det rette værktøj til altid at give dig en hurtig og effektiv service, når dine gløderør skal afmonteres og udskiftes

Så kom ind til os, hvis du ønsker dig en velkørende, stabil og mere økonomisk bil i en fart. Her klarer vi hurtigt den specialiserede reparation af din motor helt uden ventetid. Som en del af Bosch Car Service ligger vi desuden altid inde med de nødvendige reservedele, når din motor er defekt. Det sikrer en hurtig udskiftning af gløderør, som gør, at vi hurtigt kan sende dig og bilen af sted igen, når vi har haft den i hænderne på et af vores anerkendte uafhængige værksteder.