Udskiftning af kobling

En af de dele i et køretøj med manuelt gear, der er på hårdt arbejde under kørsel, er koblingen. Hver eneste gang du starter køretøjet, stopper eller skifter gear, er koblingen en essentiel del af den mekaniske funktion. Den friktion, der opstår på baggrund af koblingens brug, skaber varme og slitage – og jo hårdere du som bilist er med koblingen, jo varmere bliver den. Derfor er der stor forskel på, hvor ofte man skal skifte kobling fra bilist til bilist.

En anden faktor, der er afgørende for, hvor hyppigt en kobling skal skiftes, er brugen af bilen. Kører du ofte med et tungt læs – det kan for eksempel være med en lastet trailer eller noget tungt udstyr – er det også noget, der belaster koblingen. Derfor er det en god ide at få os til at se på sagerne, så snart du oplever noget uregelmæssigt i forbindelse med, at du skifter gear.

Hos Ketner tager vi os af alle koblingsrelaterede problemer hurtigt og professionelt. Vi ser naturligvis på, om din kobling kan repareres, inden vi overhovedet tænker på at foretage en udskiftning. Derfor kan du trygt og roligt køre bilen ind på et af vores værksteder, hvis koblingen driller.

Typiske tegn på, at du trænger til at skifte kobling

Det er som sagt ikke sikkert, at du skal have foretaget en komplet udskiftning af din kobling. Ofte kan du nøjes med en noget mindre reparation. Det kræver dog, at du kontakter os, lige så snart du oplever problemer med koblingen. Her er nogle af de ting, som du skal holde øje med og mærke efter, som kan være relateret til koblingen.

Hvis du oplever problemer med at skifte fra ét gear til et andet, kan det skyldes, at koblingen har svært ved at koble ordentligt fra. Der er ikke nogen, der har lyst til, at gearskiftet skal føles som om, at man lægger arm, og det kan være med til at beskadige koblingen yderligere, hvis et gearskifte ikke kan gennemføres mere eller mindre friktionsfrit. I forlængelse af anstrengelserne bør du også lægge mærke til lyde fra koblingen. Her er enhver ubehagelig lyd et tegn på, at der er noget, der ikke er, som det bør være, og du bør derfor køre bilen på værksted med det samme. For at runde en tredje sans, bør du også lægge mærke til, om der er en bestemt lugt fra koblingen. En overophedet kobling har en helt unik lugt – og selvfølgelig bør du kontakte os, hvis du oplever unaturlige og brændte lugte fra din bil. Det kan i værste fald være noget, der er mere alvorligt end koblingen.