Specialister i Onboard Charger reparation

Når din bil pludselig ikke vil lade hjemme, står Ketner klar til at løse problemet

Når opladningen svigter på elbilen, er Ketner din garanti for præcis fejlsøgning og korrekt reparation på vores uafhængige værksteder. Vi har efterhånden stor erfaring med denne type reparationer – specielt på biler fra Citroën, Opel, Fiat og Peugeot. Og naturligvis mange andre elbiler.

Når du får arbejdet udført hos os, kører du herfra med en ombyttet og forbedret onboard charger (OBC) – mere driftssikker end den, der sad i bilen fra fabrikken. Vi skifter ikke bare defekte reservedele, men forstærker og forbedrer de elementer som typisk er årsag til fejl på OBC’en. 2 års fuld garanti på reparationen

.

Hvad er en Onboard Charger (OBC)?

Onboard chargeren – også kaldet bilens indbyggede lader – omdanner både vekselstrøm (AC) fra ladeboks eller stikkontakt til jævnstrøm (DC), som så lader højvoltsbatteriet op. Når OBC’en går i stykker, kan bilen ofte kun lynlade på DC-ladere. Det er både dyrere, mere besværligt og på sigt skadeligt for batteriet. Derfor giver det økonomisk god mening at få skiftet enheden, hvis det er muligt.

Typiske tegn på fejl i onboard chargeren:

  • Bilen kan ikke lade hjemme eller på almindelige AC-ladestandere
  • Opladningen afbrydes eller går meget langsomt
  • Fejlmeldinger som “Charging Fault” i instrumentbrættet
  • Bilen lader kun på lynladere

Oplever du én eller flere af disse ting, er der stor sandsynlighed for, at din onboard charger er defekt.

Ofte stillede spørgsmål om Onboard Chargere

Hvor lang tid tager en reparation af en onboard charger?

Det afhænger af fejlen og reservedelens tilgængelighed. Mange reparationer klares på samme eller få dage hos Ketner.

Kan alle bilmærker repareres?

Vi arbejder især med onboard chargere på elbiler fra Peugeot, Citroën, Fiat og Opel, men har naturligvis også fået flere VW-biler og Teslaer i laderen igen – og vi kan ofte også hjælpe på andre el- og hybridmodeller på vejen igen ved at skifte enheden til en bedre løsning.

Hvad hvis fejlen ikke er i onboard chargeren?

Vi laver altid en grundig fejlsøgning først. Viser det sig, at problemet ligger et andet sted, får du selvfølgelig besked, inden vi går videre. På vores værksted er vi specialister i service på elbiler – og uanset hvad der er i vejen med din bil, finder vi hurtigt en løsning, der får dig ud at køre igen.

Hvad koster det at få repareret en onboard charger?

Prisen afhænger af bilmærke og type af fejl. Men på mange Peugeot, Citroën og Opel kan vi reparere eller udskifte en defekt OBC for 24.995 kr. Vi giver altid et tilbud, inden vi går i gang.

Har Ketner ekspertisen til elbiler?

Elbilernes teknologi udvikler sig hurtigt – men hos Ketner udvikler vi os hurtigere.
Vi underviser skoler, taksatorer og andre værksteder i elbilreparationer og højvoltssikkerhed. Derfor kan du trygt regne med, at din bil bliver håndteret af nogle af branchens mest erfarne og opdaterede teknikere.

Ketner er din elbilspecialist og har som de første i Danmark knækket koden til netop problemer med onboard chargere
– så tøv ikke med at kontakte vores afdeling nærmest dig, hvis din elbil melder fejl.

Vi er altid klar til at give dig hurtig hjælp, se på, om der findes en billigere løsning og sikre en god oplevelse, når du skal have bilen på værksted.