Pladesmed søges til Ketner Odense – nye rammer, stærkt hold og høj faglighed

Vil du være en del af et skadescenter med topfaciliteter og fagligt stærke kolleger? Så har vi stillingen til dig!

Hos Ketner Odense søger vi en dygtig pladesmed, der brænder for sit håndværk og sætter en ære i, at tingene bliver gjort ordentligt. Du bliver en del af et skadecenter, hvor både lokaler, udstyr og sammenhold er helt i top.

Det praktiske:

  • Du kommer til at arbejde i helt nye rammer med nyt udstyr, oprettebænk og alt hvad der hører til – vi går ikke ned på det fede værktøj!
  • Du får fem tætte og hjælpsomme kolleger i pladeværkstedet – og i alt 24 kolleger i afdelingen
  • Vi har høje standarder og går op i faglighed og kvalitet – men altid med godt humør og respekt for hinanden

Hvem vi leder efter
Din titel er sekundær. Dit niveau er det primære. Du kan være:

  • Pladesmed
  • Karosseritekniker
  • Mekaniker, der elsker at skrue

Hvis du arbejder systematisk, tager ansvar og skaber resultater, der kan tåle at blive kigget efter i sømmene, så er du interessant for os.

Hvorfor os – og hvorfor lige nu?
Fordi vores skadecenter allerede leverer et niveau, hvor andre værksteder og taksatorer ringer til os, når de sidder fast.
Den position har vi ikke tænkt os at give fra os – tværtimod. Og vores kundetilgang går kun en vej. Og det er op. Så for at bevare den dejlige stemning på værkstedet er det blevet tid til at byde en ny kollega til at blive en del af holdet.

Vi tilbyder

  • Attraktiv lønpakke + pension, sundhedssikring og massageordning
  • Et stærkt og uformelt arbejdsmiljø med masser af socialt samvær og arrangementer hver anden måned
  • En arbejdsplads, hvor du bliver investeret i – både med sparring, efteruddannelse og kurser, hvis der er områder du vil styrkes i

Lyder det som et sted du kunne trives?

Send en kort ansøgning og CV til Bo, Værkstedschef – eller giv ham et ring, hvis det er det, du foretrækker. Du fanger ham på bnl@ketner.dk eller på 66173711.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Bliv en del af Ketner-kæden
Ketner er en af Danmarks førende uafhængige værkstedskæder med 6 afdelinger i Jylland og på Fyn. Vi kombinerer høj teknisk ekspertise med stærke partnerskaber – bl.a. med Bosch Car Service – og vi er kendt for at ligge i front, når det gælder elbiler, testudstyr og innovation i autobranchen.